Online Hold
Kom med på sjove og lærerige træningssessioner og lær træningsrutiner du altid kan prøve kræfter med derhjemme. Tilgangen er at:
1. Det skal være let og overskueligt
Det sikres ved at vi ikke bruger andet udstyr end kroppens uendelige muligheder for bevægelse.
2. Øvelsernes intention og effekt skal give mening for dig
Som deltager har du mulighed for at integrere hvad der foregår.
Træningerne kan bestå af alt fra vejrtrækningsøvelser for at aktivere det parasympatiske, så arbejdsdagens stress og jag kan fortone sig i baggrunden. Mobilisering af led, så de stillesiddende timer ikke ender i låsninger. Afspænding af muskler så vi får holdningskorrigeret for “Desk Jockey” symptomerne.
Office Workout
Stillesiddendearbejde hvor kroppen falder sammen er den tilstand flest danskere befinder sig i, i størstedelen af døgnets 24-timer. Det betyder at vi alle, i større eller mindre grad, lider af nogle af de samme strukturelle skævheder i kroppen: Kontrakte hoftebøjere, baller og haser, fremfaldne og indadroterede skulde, og et hoved der falder frem.
Timerne her afspænder områderne og løsner op i låsninger, så vi igen kan bevæge os frit og ubesværet og ikke behøver anstrenge os for at stå/sidde oprejst.
Yoga
Yoga er allemands eje og hører ikke kun til i dyre yogastudier, men kan inviteres hjem i stuerne, hvor en fast energigivende eller afspændende praksis kan finde plads. Igennem disse online timer, der vil være en kombination af hatha og yin yoga, når vi altid igennem 2 stående, 2 siddende og 2 liggende øvelser. De vil være vist med illustrationer og forklaret på jysk.
Øvelserne vil gradueres så alle kan være med, og der er så sandelig plads til spørgsmål undervejs; selvom timen er ment som en mulighed for at indtrykke sig.
Hjemmetræning
Alt kan gøres hjemmefra, og endda helt uden udstyr.
Corona Lock-downen har givet os en unik mulighed, for at bryde “de samme 6 maskiner” rutinen vi oftest falder ind i, i fitnesscenteret. Det er en unik mulighed for at genopdage din krop igennem frie kropsvægtsøvelser og opøve din koordination, kropsfornemmelse og balance samtidig med at du kommer i bedre form.
Timerne vil i praksis være en fri kombination af Callistenics og Gymnastik Bodes samt aktive yoga øvelser.